Børn
Titel: Elverdans og Drageild
Aldersgruppe: 4 – 6 kl.
Instruktør: Hanne Bertelsen og Susanne Hauberg
Øvedag: tirsdag kl. 17.00
Forestillingsperiode: 28.+29. januar og 4.+5. februar. Alle dage kl. 14.00
Billetter købes ved indgangen
Handling:
Gaia er en pige, der kommer fra et land langt borte. Landets navn er Lykkelandet, men skæbnen har villet det sådan, at lykken er blevet væk! Gaia, der er datter af kongen, er på jagt efter lykken. Hvordan ser den ud? Er lykken stor eller lille, blå eller gul?
Hun ved det ikke, for det er mange år siden, at dragen Lokkelykke har stjålet lykken fra Lykkelandet. Folket i landet er blevet helt gråt, intet ser de mere, de har ikke øje for andet end jagten på lykken. Gaia kommer til landet, hvor dragen bor og skal her prøve at redde sit folk ved at skaffe lykken tilbage. I jagten på lykken møder Gaia dværgene, der vil vise hende vej til Dragebjerget. Det bliver en lang og farefuld færd, hvor kæmpen Granarv, Mosekonen, trolde, lygtemænd og elverpiger ikke gør vejen lettere for Gaia. Tag med på turen. Måske du kender lykken?