Månedsvise arkiver: september 2022

Sang, Snak og Søde sager Så er efterårets program klar for ”Sang, Snak og Søde sager” i Studio 73. Der lægges ud torsdag d. 28. september med ”Trekløveret”, som vil synge en række sange fra ”de gode, gamle dage”´. Efter kaffepausen – og ikke mindst kagebordet, – vil der sædvanen tro være fællessang, denne gang v. Henning Hansen, hvor man selv kan få lov at vælge, hvilke sange, der skal synges. Hvis man allerede nu gerne vil sætte kryds i kalenderen, kan man finde dem på foreningens hjemme. I oktober vil der være viseaften v. Lene Thomsen, Lone Bendrup og Martin Møller, i november kan man få lov at synge med på ”alt godt fra havet” v. Majbritt Skovbjerg og Tina Nielsen, og i december rundes sæsonen af med julehygge v. ”kaffekoret.

Vi mangler dig  Har du lyst til at være med i årets juleforestilling i Studio 73, så er du meget velkommen på holdet!  Grantræet og Snemanden Juleeventyr af H.C. Andersen, bearbejdet af Gunnar Geertsen. Gunnar Geertsen (kendt for musikken til bl.a. Bølle Bob) har dramatiseret H.C. Andersens berømte eventyr, og indlagt en række nye sange med stor respekt for Andersens geni, så de fremtræder som moderne musicals. Samtidig holder historierne sig tæt til originalerne, så Andersens humor, poesi, ironi og tidløse livsklogskab er bevaret – nu bare serveret, så moderne børn og voksne i alle aldre kan opleve de vidunderlige eventyr. Forestillingen har premiere d. 25. november og spiller herudover 26 og 27. november samt 3. og 4. december. Vi øver mandag og onsdage, – første gang d. 21. september. Instruktion:  Christoffer V. Kristensen og Majbritt Skovbjerg Tilmelding:  formand@studio73.dk

2/2