Historie

Foreningens Historie

Skrevet af Søren Brandbyge

Studio 73 begyndte pudsigt nok i 1973, da en gruppe teaterinterreserede dannede en teaterforening, som siden da har vist sin levedygtighed i form af et stabilt medlemstal og en mængde forestillinger til glæde for alle i Vejen kommune. Foreningen var i begyndelsen hjemløs, men siden 1990 har foreningen haft tilholdssted i den nedlagte byskoles gymnastiksal påBaungårdsvej, hvor lokalerne med tiden er blevet ombygget til teateregnede lokaler.

Studio 73 er i dag en vifte af aktiviteter, som spænder fra håndværk til kunstneriske udfoldelser- med andre ord fra opbygning af scener, rekvisitopbygning, lyd- og lysarbejde, syning og tilvirkning af kostumer,  korsang, eget orkester, bigband, dukketeater, underholdningsgruppe, skuespil for børn, unge og voksne samt ikke mindst koncert- arrangementer med kendte musikere- i alt et musikkulturhus i beskedent regi. Et utal af mennesker har siden begyndelsen været igennem foreningens kiv på den ene eller anden måde, enten som medvirkende eller som publikummer. Flere har i foreningen trådt barneskoene til en karriere indenfor teaterverdenen.

Bygningen på Baungårdsvej bruges i sæsonens løb i gennemsnit af omkring 100 personer pr uge. Hvortil der kommer besøg af mere end 3000 personer som
tilskuere til foreningens forskellige teater- og koncertudbud i sæsonen.


Studio 73 historie, kort fortalt

En forestilling, der bliver ved med at begejstre!

En forestilling, der bliver ved med at begejstre!

Forestillingen blev første gang opført i Studio 73 i 1993 og blev en enorm succes, så stor at vi gentog den i 1994 og 1995 med over 60 forestillinger i alt. Siden da har vi taget forestillingen op igen i 2006, 2014 – og nu, i 2025, er vi klar til endnu en tur!

Læs mere

Mads Hjulmand: En rolle for livet

Mads Hjulmand: En rolle for livet

Ejvind Munk Jensen har spillet en helt særlig rolle i Studio 73’s juletraditioner. Som Mads Hjulmand i en af vores mest elskede juleforestillinger har han gennem ni optrædener skabt magiske øjeblikke for publikum og medvirkende. Ejvinds rejse fra musiker og organisator til ikonisk karakter er en hjertelig fortælling om teatrets samlende kraft.

Læs mere

Historien om Studio 73’s Mest Elskede Juleforestilling

Historien om Studio 73’s Mest Elskede Juleforestilling

Julen har altid haft en helt særlig plads på Studio 73. Siden foreningens første julematiné i 1974 på Hansens Hotel har vi gennem årene skabt mange hyggelige, sjove og rørende juleoplevelser for publikum. Fra kirkespil i Askov Malt Kirke til eventyrlige klassikere som Et Juleeventyr, Nissebanden, og Jul på Slottet, har vi igennem årtier fejret december med teater, der samler børn og voksne i julens ånd. Blandt de mange forestillinger er der dog én, der har opnået en helt særlig status – og det er historien om den, du kan læse her.

Læs mere

  • 1
  • 2