Vi ønsker os…

Vi ønsker os…

marts 24, 2023 Slået fra Af Christoffer

Vi ønsker os...

I 50 år har Studio 73 bidraget til kulturlivet. Siden 1973 har foreningen bidraget med teater, musik og meget andet sjovt til glæde for borgere i Vejen og omegn.
De første mange år med revyer, hvor man kærligt ”spiddede” byens spidser, politikere og andre spøjse personligheder, der gjorde sig bemærket på en eller anden måde.

Efter nogle år havde revyerne svært ved at bære sig selv mere. Foreningen udvidede repertoiret med bl.a. musicals, matinéer, cafe-aftener, og også med stykker fra den mere seriøse side af teaterverdenen.

Studio 73 har altid haft fokus på børne- og ungeteater til gavn for mange børn og unge, som her har fundet glæde i de fællesskaber, som er skabt i den forbindelse. Vi er faktisk lidt stolte over at kunne fortælle, at flere af de børn/unge, som vi har haft igennem denne afdeling af foreningen, er gået videre herfra og har kunnet gøre teater- og filmverdenen til deres levevej.
Studio 73 har altså ”rund fødselsdag” i år. Det markerer vi bl.a. med en
jubilæumsforestilling og et jubilæumsskrift med vores historie og anekdoter fra de 5 årtier, vi har eksisteret. Det er også vores måde at give lidt tilbage af al den støtte, vi har fået i byen gennem årerne.
Når man har fødselsdag, må man også gerne ønske sig noget – og da det jo er en særlig fødselsdag, så er vores ønske, at I vil støtte foreningen med et beløb til at få trykt vores jubilæumsskrift. Beløbets størrelse er underordne – al støtte er velkommen. (Hvis du ønsker at blive nævnt som sponsorer i vores jubilæumsskriftet, skal beløbet dog være minimum kr. 500. *)
Uanset, hvor meget du kan undvære, vil vi være meget taknemmelige og glæde os over opbakningen til vores forening og det arbejde, som mange frivillige yder hvert eneste år for at opretholde dette kulturtilbud i Vejen Kommune.


Tusind tak for din opmærksomhed
Venlige hilsner
Studio 73
*) Beløb kan indbetales på konto 7990 / 1090542 eller MobilePay 67973.