Generalforsamling 2025

Generalforsamling 2025

Generalforsamling, 2025

🗓 Generalforsamling i Studio 73 – Mandag d. 26. maj 2025 kl. 19

Kære medlem
Vi inviterer hermed til årets generalforsamling i Studio 73 – din mulighed for at være med til at præge retningen for foreningen, vi alle holder af.

🕖 Tidspunkt: Mandag den 26. maj 2025 kl. 19.00
📍 Sted: Mødelokalet i Pavillonen / Foreningshuset
(Bemærk: Generalforsamlingen afholdes ikke i Studioscenen, da salen er under renovering)
Adresse: Baungaardsvej 2A, 6600 Vejen

Dagsorden (jf. vedtægterne)

1. Valg af dirigent og referent

2. Bestyrelsens beretning

3. Økonomisk orientering og fremlæggelse af det reviderede regnskab

4. Fastsættelse af kontingent

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg af bestyrelse

7. Valg af bestyrelsessuppleant

8. Valg af revisor

9. Valg af revisorsuppleant

10. Eventuelt

📬 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde skriftligt senest 8 dage før generalforsamlingen.

Valg til bestyrelsen

På valg i år er:

Gitte Foli Møller (modtager genvalg)

Uffe Nørgaard (modtager genvalg)

Berit Trærup (ønsker ikke genvalg)

Marianne Holst (ønsker ikke genvalg)

Desuden udtræder Lene Bendrup af bestyrelsen

Valg af suppleant:

Birgit Feddersen (ønsker ikke genvalg)

Der skal derfor vælges nye engagerede kræfter til bestyrelsen – måske det kunne være dig?

Om generalforsamlingen

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og din stemme er vigtig.
For at kunne stemme skal du have været medlem i mindst 6 måneder og ikke være i kontingentrestance. Kandidater til bestyrelsen skal være fyldt 18 år og have været medlem i minimum 6 måneder. Formand og kasserer skal være fyldt 21 år.

🗳️ Afstemninger foregår ved håndsoprækning, medmindre en skriftlig afstemning ønskes.—

Kort om Studio 73

Studio 73 blev grundlagt i 1973 og har siden da spillet alt fra revy og børneteater til musicals og ungdomsforestillinger. Siden 2001 har vi haft hjemme i gymnastiksalen på den gamle byskole i Vejen, og her summer det af liv, kreativitet og fællesskab året rundt.

Vi glæder os til at se dig til en aften med fælles beslutninger, visioner og godt foreningsliv 💛