Foreningens Historie
Skrevet af Søren Brandbyge
Studio 73 begyndte pudsigt nok i 1973, da en gruppe teaterinterreserede dannede en teaterforening, som siden da har vist sin levedygtighed i form af et stabilt medlemstal og en mængde forestillinger til glæde for alle i Vejen kommune. Foreningen var i begyndelsen hjemløs, men siden 1990 har foreningen haft tilholdssted i den nedlagte byskoles gymnastiksal påBaungårdsvej, hvor lokalerne med tiden er blevet ombygget til teateregnede lokaler.
Studio 73 er i dag en vifte af aktiviteter, som spænder fra håndværk til kunstneriske udfoldelser- med andre ord fra opbygning af scener, rekvisitopbygning, lyd- og lysarbejde, syning og tilvirkning af kostumer, korsang, eget orkester, bigband, dukketeater, underholdningsgruppe, skuespil for børn, unge og voksne samt ikke mindst koncert- arrangementer med kendte musikere- i alt et musikkulturhus i beskedent regi. Et utal af mennesker har siden begyndelsen været igennem foreningens kiv på den ene eller anden måde, enten som medvirkende eller som publikummer. Flere har i foreningen trådt barneskoene til en karriere indenfor teaterverdenen.
Bygningen på Baungårdsvej bruges i sæsonens løb i gennemsnit af omkring 100 personer pr uge. Hvortil der kommer besøg af mere end 3000 personer som
tilskuere til foreningens forskellige teater- og koncertudbud i sæsonen.
En halv snes forskellige mennesker samles i slutningen af maj måned, og der snakkes revy. Revyen bliver opført i oktober på Hansens hotel. Alle håbede på succes, men ingen havde vel drømt om, at revyen ville blive det tlløbsstykke som tilfældet blev- alle skulle se de "tossede" mennesker der lavede
revy. Revyen gav et pænt overskud, og man blev enige om, at pengene skulle hensættes til senere revyer- i protokollen er indført: "For at have økonomisk
baggrund til næste revy, indsættes hele overskuddet på en bankbog, og kan kun frigøres ved beslutning truffet på en generalforsamling. Årets revy hed
"Rundt omkring springvandet" Årets Arthur blev tildelt "Arthur Vistisen"
Det var igen blevet tiden, at der skulle laves en revy. Foreningen havde fået en masse nye medlemmer, og en stor del af dem, der var med i 1973 var med igen, og vi var klar over, at forventningerne var skruet højt op, og skulle vores revy-ide bære, skulle det være nu. Revyen “gik” hjem der var fulde huse til samtlige forestillinger. Årets revy hed: “Vejen efterårets by”. Årets Arthur blev tildelt Jens Flansmose
baggrund til næste revy, indsættes hele overskuddet på en bankbog, og kan kun frigøres ved beslutning truffet på en generalforsamling. Årets revy hed
"Rundt omkring springvandet" Årets Arthur blev tildelt "Arthur Vistisen"
Vi havde i 1976 fået kontakt med Jan Schou, og han var med på at instrurere revyen i 1977. Det at få en professionel instruktør var med til at løfte forestillingen op, og der blev lavet en flot revy. Jan Schou gav vor teknik store opgaver, og de blev indfriet, så vi idag har en teknikerstab ethvert teater vil misunde os. Årets revy hed: "Knald i låget". Årets Arthur blev tildelt redaktør Karl Christiansen.
Den femte revy i rækken- en slags jubilæumsrevy blev opført for fulde huse og igen var det en succes- en succes der forpligter, og alle segl var sat ind på "at komme til tops". Naturgassen var kommet til byen, og hvad var mere naturligt end at finde et navn, der havde med naturgassen at gøre. Revy betyder tilbageblik, men i årets revy "kom" vi til at se fremad. Hvem husker ikke nummeret hvor Lis Altonen bryder ud i sang "jeg er byens nye borgmester" fjjorten dage efter sidste tæppefald blev Lis Altonen valgt til borgmester. Årets revy hed "Konggassen danser" Årets "Arthur" blev tildelt Henning Frandsen.
Studio 73 blev stiftet i maj 1973 (altså for ti år siden), for at lave en lokal revy i Vejen. Den blev spillet på Hansens hotel, hvor vi frem til og med revyen 1981 havde fast spillested. Siden da er salen på Hansens hotel blevet revet ned, og der er istedet opført et supermarked, siden Borgerservice. En epoke er dermed slut i Vejen. Scenen i vejenhallen blev moderniseret og indrettet som vor fremtidige scene, og den blev indviet med jubilæumsårets revy, som pressen kaldte "et udstyrsstykke" og et "imponerende show". Årets revy hed: "Halløj i hallen". Årets "Arthur" blev tildelt Ernst Svenson.
Dette års revy bar præg af kommunevalget. Der var mange politiske indslag i revyen, vel nok de fleste vi har haft i en enkelt revy. Hvem husker ikke "Den højere kirugi". Også byens erhvervsliv blev portrætteret i et stort show-nummer på melodien "We are the World". Flygtninge- problematikken og rugemødre var revyens løftede pegefinger. "A må, A må" var dog nok det mest crazy nummer og revyens højdepunkt i Vejenhallen. Årets revy hed: "Vi er værten". Årets "Arthur" blev tildelt Laurits Andersen.
Et dejligt år i Vejen. Specielt set med kulturelle briller. Den 2 oktober var der officiel indvielse af vejen Multicenter og dermed af "Troldersalen" som i løbet ad de forefående 15 måneder var vokset op af Gronvangs jorder. I forbindelse med indvielsen forærede vi "Troldesalen" det sæt teatermasker, som hænger til højre for scenen. Det var ikke blot "Grønvangs tyve tønder land" der blev behandlet i revyen, der favde premiere otte dage efter indvielsen. Også vores lille gågade, bybussen, der kører gennem centrum, samt byens vise fædre kom under behandling. Revyens mest morsomme nummer "kunstquiz" med Jens Jørgen Thorsen, Per Arnoldi og vor egen musæumsinspektør Svend Holm Larsen som de væsentligstefigurer. Årets revy hed "Op i multien" Åretes "Arthur" blev tildelt K. Koch Jensen.
Årets revy var især præget af mange opgrvninger og omlægninger i vejens bymidte, desuden var der bl.a "besøg af Jørgen Thorgaard og Kresten Poulsgaard". Johnny Vang Lauritsen sang "Alfa solo det er mig"- det er som bekendt ikke mere. Revyens morsomste nummer var sangskriveren om Villy Mikkelsen. Årets revy hed "Det støver stadigt" Årets Arthur blev tildelt Jacob Sander.
med et års forsinkelse er der så Vejen revy igen, det er vor revy nummer 10- altså en jubilæumsrevy. Der er stadigt enkelte personer, der
har været med til alle ti revyer. Årets revy er lidt anderledes i formen, men fornyelse skader vel ikke- eller gør det.