“Troldkællingen fra Blåskinsdalen” – En Musikalsk Fortælling

“Troldkællingen fra Blåskinsdalen” – En Musikalsk Fortælling

januar 13, 2024 Slået fra Af Christoffer

Oplev Magien i "Troldkællingen fra Blåskinsdalen" - En Musikalsk Fortælling

Køb billetter her

Vi inviterer dig til en magisk rejse ind i Blåskinsdalens eventyrlige verden, hvor øjeblikket er det næste skridt! Historien tager sin begyndelse, da kvinden Lyselea kommer til Siegården for at tigge sig til lidt mad. Men en forbandelse ændrer skæbnen for både Lyselea og gården.

Flygt tilbage til Blåskinsdalen, hvor Lyselea lever med sin datter blandt øens røvere, trolde og astrologer. Rygter om mord indhenter dem, og en kamp for overlevelse begynder. Blåskinsdalen afslører sit magiske lys, og med hjælp fra “Det Rolige Nu” kan der måske findes en vej ud af elendigheden.

Kom og vær en del af vores musikalske leg med sagnet om Varperne som inspiration. Bliv fortryllet af øjeblikkets skønhed i Blåskinsdalen, hvor det blå skin afslører sig ved morgengry.

Datoer:

Lørdag d. 27 jan. Kl. 14:00

Søndag d. 28 jan. Kl. 14:00

Lørdag d. 3 feb. Kl. 14:00

Søndag d. 4 feb. Kl. 14:00

Priser:

Voksenbillet = 75 kr. Inkl. gebyr 10 kr.

Barnbillet (under 12 år) = 50 kr. Inkl. gebyr 10 kr.

Beskrivelse

Historien tager sin begyndelse, hvor kvinden Lyselea kommer til Siegården for at tigge sig til lidt mad. Husbond på gården skal giftes, og jo der skulle være mad nok. Men sådan er det ikke for gårdfolket, og Lyselea jages bort med eder og forbandelser. Inden hun jages på porten, når hun i sin vrede at råbe en forbandelse ud over gårdens familie, og det skal vise sig, at få en afgørende betydning for hende.

Hun flygter tilbage til Blåskinsdalen, hvor hun lever med sin datter blandt øens røvere, skovens trolde og de to fjollede astrologer.

Men tiden arbejder ikke for kællingen fra Blåskin og en skønne dag indhenter virkeligheden og rygterne hende. Hun og HalteTim en ung røvergut, bliver anklaget for mord og eftersøges på øen. Den tumpede Tilde fra stranden forsøger at hjælpe, men bondetampene fra Siegården er stærke, og det ser ikke godt ud for hverken røvere, Lyselea eller LyseLeas datter, der måske er lidt forelsket…. Det viser sig at Blåskinsdalen ikke har fået sit navn uden grund, det ”Blå Skin” findes i dalen, og med hjælp fra ”Det Rolige Nu”, findes der måske en vej ud af elendigheden.

Drag med i vores musikalske leg med et sagn og de øjeblikke livet byder – hvis du griber dem!

Oplev det magiske lys i Blåskinsdalen – hvor øjeblikket er det næste skridt!

Den musikalske fortælling ”Troldkællingen fra Blåskinsdalen”, er en hyldest til Øjeblikket og det Rolige nu. Skrevet efter en særlig oplevelse i Blåskinsdalen, og med sagnet om Varperne som inspiration (Bornholm).

Varperne er 3 stendynger, der er placeret i Pedersker plantage. Sagnet fortæller, at de er rejst til minde om 3 døtre, der blev slået ihjel af deres 3 brødre.

Blåskinsdalen er en eventyrlig sprækkedal tæt på Jons Kapel på Bornholms Vestkyst. Er du heldig og har du roen med dig, kan du opleve det blå skin, særligt ved morgengry.